Hvor er Trine?

Trine er her… Livet går videre på Højskolen – og alt det nye suger og derfor har jeg ikke lige været den mest ivrige blogskribent… Ikke fordi jeg ikke vil. Men der er så meget og jeg skal ærligt sige, at jeg er snotforvirret… Det føles som om, 50 % af min hjerne er her på Brandbjerg og 50% er spredt ud i fortiden, fremtiden og i andre lande… Så I kan nok forstå, at det flagrer lidt rundt inde i min skald!

Jeg spekulere hele tiden… Hvad skal der dog blive af mig? Og skal løbscyklen virkelig sættes helt i stald? Dét skal den helt sikkert lige nu og et år frem. Men så? Jeg har også flere uddannelses muligheder i tankerne, men det er så svært at vælge og finde hoved og hale i det hele! At rejse er også en mulighed, Canada, New Zealand??

Når det så er sagt, så er det en super fin skole jeg har fundet her i Vejle og jeg har det godt og sjovt. Jeg møder nye mennesker og opdager nye sider af mig selv som jeg måske havde glemt eller ikke vidste fandtes… Har fået specielt 2-3 gode nye venner som jeg hygger med. 2 af dem kommer fra Tjekkiet…

På tur med Outdoor!

Som min mor sagde til mig inde afrejse; Tag nu derover og få nogle gode nye danske venskaber som du kan drikke kaffe med i fremtiden! Og hvad sker der? Jeg er udlændinge magnet og kommer efter 2 uger slæbende med en Tjekke hjem til Ganløse… Nu skal I ikke tro, at min mor har noget imod udlændinge… Det er bare lidt pudsigt, at jeg er sådan… Der er så i øvrigt absolut ikke noget galt med danskerne her – det er bare lige de her 2 tjekker jeg har rottet mig sammen med…

Men det er sgu’ ikke bare nemt det hele. Selvom jeg nyder en anden form for hverdag nu, så har jeg virkelig svært ved at bryde hele mit mønster. Dét at hele tiden at være på, i timerne eller på den sociale front – samtidig med at jeg absolut skal have trænet bare en lille smule! Løbningen skrider fremad og jeg har været hjemme og hente min vinterracer herover… Jeg kan mærke, at jeg ikke bare kan slutte på den måde fra en dag til en anden. Jeg vil holde mig i gang!! Tilbage til basic… Dét er ikke bare lige sådan, at ændre sin hverdag. Jeg føler sgu’ stadig at jeg skal restituere mig på sengen når jeg har været til undervisning hele dagen. Nu er det jo ikke ”rigtig” undervisning her, men alligevel… I stedet, så burde jeg jo rende ned og danse med de andre, eller spille trivial pursiut… Og dét gør jeg da også - bare ikke hver dag…

På MTB trip!

Dét jeg prøver at sige er bare, at cyklistens hverdag sidder godt fast i mig. Selvom det ikke udelukkende er den jeg er nu… Der er meget jeg skal lære og vende mig til… Nhar jeg jo valgt Outdoor linjen her, og det er såmænn helt fint. Dét er bare en gang i mellem sådan, at jeg ”vil selv”… Ikke noget med grupper eller noget. Nogen gange. Ikke altid… Det kommer an på hvad vi laver… Jeg har jo ikke noget imod at lave noget, men den jeg er, er nogen gange i en helt anden verden… Om det så er godt eller skidt, det ved jeg ikke!

Anyways, det er vel en udvikling proces der hjælper én til at kende sig selv lidt bedre…

Hilsen den snotforvirrede (som nu lover at blive blogger igen)